Køb af hvalp

Hvalpe er forskellige, et hvert kuld består af forskellige individer, med hver deres styrker og særheder. Jeg vælger derfor altid at hvalpeteste mine hvalpe, for der igennem at kombinere den rigtige hvalp med den rigtige familie.

Hvalpetesten fortæller ikke noget om hvordan, hvalpen vil blive som voksen hund, men den giver en indikation om hvordan, hvalpen er på det tidspunkt den bliver placeret hos sin nye familie.
Er kombinationen mellem hvalp og familie korrekt får alle en bedre og nemmere start på deres nye liv sammen.

I hvalpetesten ser vi bl.a. på hvor hvalpen ligger i det sociale hieraki. Nogle familier har behov for en hvalp med megen pondus, hvor imod andre har behov for en nem social hvalp.
Desuden testes for hvalpens samarbejdesvillighed, reaktion på nye forhold og lyde.

Hvalpene gennemgår forskellige følsomme prægningsperioder i den tid de er hos os. Vi er meget opmærksomme på disse prægningperioder, idet vi ønsker det bedste liv for alle vores hvalpe.

Vores hvalpe:

· Hvalpenes forældre udvælges primært efter temperament.
· Hvalpenes forældre er begge godkendt til avl.
 Hvalpenes forældre er begge blevet DNA testet for PRA. 
  Hvalpene bliver hvalpetestet som 7 uger gamle. Dette gøres for at sikre at den rigtige hvalp kommer til den rigtige familie.
· Hvalpene har været i lydterapi.
· Hvalpene vokser op i vores køkken, som en del af vores familie. 5 voksne hunde, katte, heste, fugle, får geder og meget mere.

Hvalpene sælges med:

· Chip.
· Første vaccination og sundhedsattest fra dyrlægen.
· Registreringsattest.
· DKK stamtavle.
· Købsaftale.
· Fodre-/pelspleje-vejledning.
· Vejledning i alenehjemmetræning.